Sted: Kantinen, Østerhøjskolen kl. 19:00
Fremmødte: 17 personer + bestyrelsen
Referent: Lars Wagner Rafn, Lærkevangen 20
1. Valg af dirigent
Erik Kalledsøe, Svalebo 5, blev valgt som dirigent for
generalforsamlingen. Det kunne konstateres, at generalforsamling
var blevet indkaldt i overensstemmelse med vedtægterne.
2. Formandens beretning for året 2008/2009
Formandens beretning marts 2009.
2008/09 har været et roligt år i Grundejerforeningen, der har
været afholdt 5 ordinære bestyrelsesmøder siden sidste
Generalforsamling. Hertil kommer et ekstraordinært vedr. belysning
på foreningens "private" veje. Referater er tilgængelige på
www.fredegaarden.dk
Nye beboere:
Der er kommet nye beboere i Drosselvænget 7, velkommen til
;-)
pr. 1.5 overtages Lærkevangen 6 af nye beboere.
Arrangementer
Vi har inviteret til de 2 faste sammenkomster; Sommerfesten og
Fastelavn.
Sommerfest blev aflyst pga. for få tilmeldinger, trods varsel i
meget god tid.
Økonomi
Regnskabet bliver løbende gennemgået af Mogens, foreningen har ikke
brugt så mange penge som budgetteret, men det er dog lykkedes at
nedbringe vores egenkapital en smule. Herom senere, når Mogens
gennemgår regnskabet.
Aktivitetsniveau:
Som drøftet på sidste års generalforsamling er der i bestyrelsen
enighed om, at forenings faste arrangementer (fastelavn og
sommerfest) er gode muligheder for at møde naboer og vedligeholde
netværket i foreningen. Der er imidlertid også en erkendelse, at
såvel bestyrelsen som medlemmerne er travle mennesker, der også
tilbydes en lang række arrangementer gennem job, skole, familie,
fritidsaktiviteter o. lign.
Bestyrelsen drøfter løbende hvad der skal være af aktiviteter i
foreningen, og vi har konkluderet at:
• der afholdes fastelavnsfest hvert år
• der afholdes generalforsamling hvert år
• der vedligeholdes/opretholdes en materielbeholdning, som beboerne
kan låne hos Erik, Svalebo 5. ( Vi har dog måtte smide pavillonerne
ud, pga. slitage)
• der udarbejdes et Fredeblad når der er stof til et blad, ellers
benyttes foreningens hjemmeside
• der orienteres om kommunale tiltag på hjemmesiden
Yderligere behov/ønsker fra medlemmerne er velkomne, så vil
bestyrelsen forholde sig hertil.
Der har nu 2 gange været for få tilmeldinger til årets sommerfest
m/grill i skoven, så bestyrelsen har ikke tænkt sig at afholde
sommerfest i år (2009).
Fredebladet er ikke udkommet i perioden pga. mangel på redaktionelt
stof.
Sager som er behandlet i løbet af året.
Henvendelse vedr. hastighedsreguleringer på Lærkevangen
En beboer på Lærkevangen har henvendt sig vedr. mulighed for
hastigheds regulering på Lærkevangen.
På hjemmesiden er lagt materiale, som viser en mulig regulering.
Bestyrelsen har ikke fundet anledning til at viderebearbejde
forslaget, da forslagsstilleren ikke har fulgt op på vores
henvendelse.
Henvendelse fra Ballerup kommune vedr. belysning og
finansiering
Belysning/ finansiering kan deles mellem kommunen og grundejere,
hvis bestemte vilkår er opfyldt. Dette er ikke tilfældet, så
enkelte beboere, på Vibeskrænten og på Svalebo, får en ekstra
omkostning fremover til belysning på deres "private vej"/ stikvej
til ejendommene. (ca. 300 kr. årligt)
Henvendelse fra YouSee Kabel TV
Kim er blevet kontaktet af en person fra YouSee, som nu har leveret
KabelTV og Bredbånd til Fuglehave kvarteret. De vil vide, om vi i
Fredegaarden er interesseret i en løsning, og jeg har sagt OK til
at få materialer, som jeg kort vil præsentere på GF.
YouSee vil bede os om at foretage endnu en undersøgelse om
interessen i GF. Ved mere end 65% tilslutning er etableringen
"Gratis". Foldere vil blive lagt frem i pausen.
Bestyrelsen er tvivlende om interessen, set i lyset af
alternativerne, f.eks. digitalt signal via alm. antenne + Boxer
tilbud senere. Vil blive drøftet på næste bestyrelsesmøde.
Det var alt fra bestyrelsens formand.
Formand Kim Bryld
3. Årsregnskab.
Regnskabet for 2008 og budgettet for 2009 blev gennemgået af
foreningens kasserer - Mogens Tangaa-Andersen, Svalebo 22.
Regnskabet blev godkendt med applaus uden kommentarer af
generalforsamlingen.
4. Drøftelse af emner
a. Der er ikke indkommet emner fra beboerne.
b. Vi har igen fået henvendelse fra YouSee kabel TV vedr.
etablering af kabel TV. Der vil blive sendt nyt materiale ud med
generalforsamlingen. Der skal være 65% ja-sigere førend det kan
blive etableret i grundejerforeningen.
5. Valg af bestyrelse
Mogens Tangaa-Andersen, Svalebo 22 blev genvalgt som kasserer og
Rune Ranow, Svalebo 12 blev genvalgt som bestyrelsesmedlem.
6. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
Rie Thorup, Svalebo 10 og Lars Rafn, Lærkevang 20, blev genvalgt
som suppleanter.
7. Valg af 2 kritiske revisorer
Poul Elkjær og Anne-Marie Hesselbjerg blev valgt som kritiske
revisorer.
8. Valg af revisorsuppleant
Lars Svendsen blev valgt som revisorsuppleant.
9. Fastsættelse af kontingent og budget
Kontingentet for medlemskab af grundejerforeningen fortsætter
uændret. Budget for 2009 blev godkendt.
10. Fastsættelse af vederlag
Vederlag for bestyrelsesarbejdet blev ligeledes vedtaget og
fortsætter uændret.
11. Eventuelt
Ole, Mellemvej 11 spurgte om snerydning og asfalten var
tilfredsstillende på de forskellige veje i grundejerforeningen -
Kim Bryld tager dette emne op på næste fælles
grundejerforeningsmøde.
Lau, Lærkevangen 4, er evt. interesseret i at være med til at
arrangere en sommerfest. Vi vil igen lave en forespørgsel om en
evt. sommerfest har interesse i grundejerforeningen.
Bestyrelsen siger tak for denne gang.